Kommunikation

Hjemmeside, facebook, messenger, mails og smsser. Tiktok, en snap eller måske en helt gammeldags seddel?

Der er et virvar af muligheder, når der skal kommunikeres mellem klub, trænere og spiller/forælder, og de forskellige platforme er under konstant udvikling.

I BTI-Håndbold lægger vi nyheder, der har interesse for alle, op i vores facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/174051825942452 . Jo flere, der ser opslag i gruppen, jo nemmere er kommunikationen, så vi opfordrer til, at du går ind på gruppen, bliver medlem og slår notifikationer til, så du kan følge med i, hvad der rører sig i klubben.

På det enkelte hold aftaler trænere og spillere/forældre selv, hvordan kommunikationen flyder bedst. På mange af vores hold foregår den daglige dialog om kampe, sygdom, ændringer i træningstider, sociale arrangementer eller lignende i en facebookgruppe knyttet til holdet.

På de yngste hold er den primære dialog selvfølgelig mellem klub/træner og forældre, men når først spillerne bliver U15 eller ældre, prøver vi at lade spillerne tage mere og mere over, så forældrene træder lidt i baggrunden. 

Har du behov for en snak om økonomi, trivsel, kampprogram, håndboldmæssig udvikling eller noget helt andet, er du altid velkommen til at henvende dig til Helle Lyngbak på tlf. 40432875